Månedens Følger, Must-Know & Influencer | September

11-09-2017 | Influencere, Must-Know, Følger

Velkommen til "Månedens": indlægget, hvor vi fremhæver 3 cool brugere her på sitet, vi synes fortjener lidt ekstra anerkendelse. Vi håber, I vil være med til at støtte op om konceptet, tjekke folks profiler ud og bare blive ved med at være super nice! Der skal lyde en stor tak fra Team Bestfluence for den helt fantastiske modtagelse sitet har fået. 

MÅNEDENS FØLGER


Hos Bestfluence elsker vi at læse al jeres konstruktive feedback, og siden vores lancering er der særligt én person, som har skilt sig ud fra mængden: Alberte, som har givet intet mindre end 21 feedbacks. Hendes interesse for godt indhold skinner kraftigt igennem og ikke nok med, at Alberte har gidet at tage sig tiden til at give så mange feedbacks, er der også tale om nogle meget brugbare og konstruktive af slagsen. Eksempelvis som når hun beskriver, at Cecilia Demant er professionel og troværdig uden at det bliver for seriøst eller at hun savner mere hverdags outfits fra Astrid Olsen. Det er virkelig interessant at læse Albertes feedback og hun er god til at være konstruktiv og beskrivende.

Vi har spurgt Alberte om tre vigtige ting:

Hvad er godt indhold for dig?
Godt indhold for mig er, når en influencer sørger for, at seeren bliver underholdt. En vigtig del af det er også den visuelle kvalitet i indholdet. Det vil sige godt lys, et godt kamera og god lyd. Noget der også gør indhold godt er, hvis det er noget originalt og nyt.

Hvad gør du for at give god og konstruktiv feedback?
Det jeg gør for at give god og konstruktiv feedback er, at jeg sørger for både at fremhæve noget godt og noget mindre godt. Jeg sørger for at sige tingene på en ordentlig måde når jeg fortæller hvad influenceren kan gøre bedre. 

Hvad kan du bedst lide ved de influencere du følger?
Det jeg bedst kan lide ved de influencere jeg følger, er deres ærlighed. De er oprigtige og jeg kan relatere til dem. Jeg kan virkelig mærke at de sætter pris på deres følgere og at de brænder for det de laver. 

Hos Bestfluence er vi glade for at have brugere som Alberte, der gør en forskel og hjælper andre med at skabe og finde kvalitetsindhold.
Hvis du vil se mere til månedens følger finder du hendes profil her.  
 

MÅNEDENS MUST-KNOW


En influencer, der bare ikke må gå din næse forbi, er Mia Friis. Mia kendetegnes blandt sine følgere ved at være hudløst ærlig, have god redigering og lave kvalitetsvideoer. Hos Bestfluence forstår vi godt, at den lyshårede pige har over 16.000 abonnenter på YouTube, for hendes passion for at producere godt indhold brænder igennem, hvad enten hun laver Hauls, “Mia taler ud”, vlogs eller “Girltalk”.

Vi har spurgt Mia Friis om tre vigtige ting:

Hvad inspirerer dig til at lave godt indhold?
Mine følgere inspirerer mig sindssygt meget, jeg prøver altid at lave indhold som de gerne vil have.
Selvfølgelig bliver man også inspirerer af andre youtubere, men man er altid nødt til at tænke nyt og finde "sit eget".

Hvad indeholder en god og konstruktiv feedback?
Konstruktiv feedback betyder ikke kun positiv feedback. For mig handler det meget om, hvad er godt men bestemt også, hvad kan jeg gøre bedre.
Hvis man ikke får feedback, har man svært ved at udvikle sig inden for sit fag.
Jeg vil altid gøre mit bedste for mine føglere synes det jeg laver er fedt at se på, og derfor er jeg altid åben for nye ideer til hvad jeg evt. kunne gøre bedre.

Hvad kan du bedst lide ved dine følgere?
Uhh, det svært. Jeg elsker altid folks søde kommentar og de beskeder og snaps jeg modtager.
Jeg går meget op i altid at svare folk, og på den måde vise min kæmpe taknemlighed til den enkelte person. Jeg bliver tit overrasket over hvor søde folk kan være, og hvor meget en sød besked kan redde min hverdag!

Mia har svaret og taget alle sine feedbacks til sig, hvilket med Bestfluences øjne gør hende til et ægte must-know. Skynd dig ind og giv hende feedback, så hun kan lave endnu bedre indhold fremover. Tak fordi du bruger Bestfluence så aktivt, Mia!
Hvis du vil se mere til månedens must know og hendes sociale medier finder du hendes profil her.   


MÅNEDENS INFLUENCER


Vi kunne simpelthen ikke komme udenom Louliving, da vi skulle pege på september måneds influencer. Lou har været med fra start og opnået en imponerende score på 4,7 ud af 57 feedbacks, hvilket må siges at være enestående. Lou kendetegnes blandt hendes følgere som et godt forbillede, en der tager fat i vigtige emner og som en, der er der for sine følgere. Hvis du ikke allerede er en del af Lou’s 149.800 abonnenter på YouTube, vil vi klart anbefale at blive det! Lou er en fantastisk alsidig Youtuber som dræber alle fordomme om, at piger ikke kan være sjove. Hun er kreativ, glad og evigt entusiastisk. Derudover har hun også en mere personlig og "girly" kanal, i form af sin second channel, hvor du bl.a. kan følge hendes liv gennem vlogs.

Vi har også spurgt Louliving om tre vigtige ting:

Hvad inspirerer dig til at lave godt indhold?
Generelt bliver man jo altid inspireret til at lave bedre indhold, når man får god feedback/ris og ros fra sine følgere, og hver gang de ser en video, liker og eller kommentarer.
Men min inspiration til den enkelte video kommer oftest fra ting og folk omkring mig; jeg er en social bi, og jeg elsker at snakke med folk. Det giver mig mega inspiration, at få indsigt i, hvad andre mener, siger og gør, og så gøre det til mit eget. Derudover elsker jeg at tage problemstillinger op som fx ‘menstruation’ og tage en lidt skør, out of the box vinkel på det. Alting skal ikke være så seriøst 

Hvad indeholder en god og konstruktiv feedback?
Jeg elsker de lange feedbacks! Jeg elsker rosen, og jeg elsker at vide hvad folks favoritvideoer er, så jeg kan lave mere end det i fremtiden. En god feedback kommer også fra en, som ser mange (måske endda alle) af mine videoer, så de kender til mig og min video-stil. F.eks. har jeg fået feedbacks med ønsket om flere makeup videoer, hvor jeg må fortælle dem, at det kommer ikke til at ske, fordi jeg har nævnt i mange videoer efterhånden, at det ikke er noget for mig. Jeg elsker når folk kommer med ris, hvor jeg tænker at det kan jeg ændre. Efter Bestfluences start, er jeg i hvertfald begyndt at kigge på nyt kamera, da mange har nævnt dette som noget der burde forbedres! Tak til alle jer der har givet feedback!

Hvad kan du bedst lide ved dine følgere?
AT DE ER SJOVE OG FRISKE! Jeg synes mine Louvers er helt specielle, glade, energiske, innovative og ikke mindst herre fucking grineren. Jeg ELSKER når de sender memes, skøre videoer og andet, fordi de VED jeg kan lide det! Også bare, at de synes mine videoer er sjove :I Haha, mine Louvers er de bedste - og de er altid så støttende, i louve them!

Der er ingen tvivl om at Lou elsker at være i kontakt med sine følgere, hvilket hendes svarprocent hos Bestfluence bevidner, så hvis du vil påvirke hendes indhold fremover kan vi kun opfordre til at give hende en feedback med på vejen.
Hvis du vil se mere til månedens influencer og hendes sociale medier finder du hendes profil her.
 

Har du et bud på næste måneds influencer, must-know og følger, så send os en mail på team@bestfluence.com og fortæl hvorfor vedkommende skal nomineres.

Hvad synes du om denne artikel?

Skriv kommentar


Kommentarer


Johan

26-09-2017

hejhej